Hvilken luft-til-vand varmepumpe du skal vælge, er meget afhængig af, hvordan dit hjem i forvejen bliver opvarmet og hvilke behov du har for opvarmning af bolig, vand og klimaanlæg. Før du investerer i en varmepumpe til din bolig, er det derfor en god idé at gøre sig overvejelser om følgende faktorer.
Opnå attraktive fordele med en velisoleret bolig
Inden du køber en luft-vand-varmepumpe, er det en god idé at undersøge om din bolig er ordentligt isoleret. For at minimere varmetab bør du derfor overveje om dele af huset trænger til en energirenovering. Det kan fx være udskiftning af vinduer eller efterisolering af lofter og vægge. En velisoleret bolig giver de bedste vilkår for opvarmning med varmepumpe.
Varmepumper er energieffektive i kombination med gulvvarme
En varmepumpe er en god varmeløsning, hvis du gerne vil spare på energien og minimere varmeregningen. Luft-til-vand varmepumper er i særdeleshed velegnet i kombination med vandbåren gulvvarme frem for radiatorer, fordi varmepumper er mest effektive ved lave fremløbstemperaturer. Med en luft-til-vand varmepumpe udnytter du omgivelsernes naturlige varmeenergi, hvorfor du ofte vil få meget mere varme pr. anvendte kW.
Støjsvage varmepumper
En varmepumpe består af en udedel, der trækker luften ind i kølesystemet, og en indedel, der overfører varmen til centralvarmeanlægget. Hvis du gerne vil installere en luft-vand-varmepumpe i din bolig, bør du starte med at finde en hensigtsmæssig placering af varmepumpen for at undgå unødige støjgener for dig selv og dine omgivelser. Udedelen kan nemlig støje lidt, så undgå at placere varmepumpen under et soveværelsesvindue eller tæt ved udendørs opholdsarealer.
Grøn varme og et renere indeklima
Skift din nuværende varmekilde ud med en miljøvenlig varmepumpe, og tag aktiv del i den grønne omstilling. Med en varmepumpe får du grøn varme, der er varme baseret på energikilder med lav eller ingen CO2 udledning, hvor du udnytter varmeenergien maksimalt – helt uden spild og forurening.